Gennem ti år var Peter pårørende til sin kræftsyge kone. I det sidste år, hvor hun blev meget syg, begyndte han at skrive for at få tankerne ud af hovedet.
Det blev til digte og refleksioner om kærligheden, bekymringerne og livet, når det tager en drejning. Om det, der pludselig betyder alt, og det, der fylder i verden, men føles så ligegyldigt, når et menneske, man elsker, er alvorligt sygt.
Efter hendes død fortsatte han med at skrive. Tankerne og historierne fandt vej til papiret, og efterhånden voksede de til de bøger, forlaget nu udgiver.
Lyset i skyggen og Vejen ud af mørket udspringer af den tid. De handler om at stå ved siden af gennem sygdom, om at miste sin livsledsager og om langsomt at finde en vej videre.